Opdateret den 5. maj 2026.
Sikkerhedshændelse hos Canvas/Instructure
Vores LMS-leverandør, Instructure, har haft et sikkerhedsbrud, som kan berøre brugere af Canvas på TietgenSkolen.
Canvas er fortsat sikkert at bruge, og du kan logge ind som normalt.
Følgende oplysninger kan være eksponeret:
- Fulde navn
- Mailadresse
- Studie- eller medarbejder-ID
- Indhold af beskeder sendt mellem brugere i Canvas
Adgangskoder, fødselsdatoer, CPR-numre og finansielle oplysninger er ikke berørt.
TietgenSkolen har indberettet hændelsen til Datatilsynet og følger udviklingen sammen med vores databeskyttelsesrådgiver. Instructure oplyser, at hændelsen er inddæmmet, og at de har udskiftet adgangsnøgler og styrket overvågningen.
Vær opmærksom på phishing. De eksponerede oplysninger kan bruges til at sammensætte overbevisende falske beskeder. Er du i tvivl om en besked, så kontakt afsenderen via en anden kanal, før du reagerer.
Spørgsmål kan rettes til support@tietgen.dk.
Oplever du fejl på vores udstyr, vil vi bede dig fejlmelde det til os på support@tietgen.dk eller telefon 65 45 24 84.
På forhånd tak for din hjælp.
På denne side har vi samlet en række vejledninger til dig, som er elev eller kursist på TietgenSkolen.
Hvis du stadig har brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte os på support@tietgen.dk eller telefon 65 45 24 84.
Du er også meget velkommen til at henvende dig personligt på vores afdelinger:
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 8.00 til 13.30.
I skoleferierne har vi åbent fra kl. 9:00 til 13:30.
Inden du starter hos os, sender vi din Tietgen-bruger og adgangskode til dig via digital post, som du kan læse på mit.dk/borger.dk - alternativt på e-boks.dk, hvis du er tilmeldt post fra det offentlige.
Hvis du ikke har modtaget disse oplysninger 24 timer inden, du skal starte, må du meget gerne kontakte sekretæren på den pågældende uddannelse eller sende os en mail på support@tietgen.dk.
Hvis du er elev/kursist og har glemt din adgangskode til din Tietgen-bruger, kan du nulstille den på nulstil.tietgen.dk.
Du skal indtaste dit fulde navn samt cpr-nummer, og den nye adgangskode vil i løbet af 5-10 minutter bliver sendt til dig via digital post, som du kan læse på mit.dk/borger.dk - alternativt på e-boks.dk, hvis du er tilmeldt post fra det offentlige.
Bemærk, at det kun er muligt at skifte kode én gang om dagen.
Med MitID kan du benytte denne metode, hvis du har glemt adgangskoden til Uni-login:
Bemærk, at koden til Canvas og din Tietgen-mail ikke bliver ændret.
På Canvas har vi samlet en række tips og vejledninger til dig, som er elev/kursist. Du skal logge på med din Tietgen-bruger for at tilgå kurset.
På Canvas har vi samlet en række tips og lærervejledninger til dig, som er ansat. Du skal logge på med dine initialer for at tilgå kurset.
Du kan få en ny kode her: https://nulstil.tietgen.dk/
Alternativt kan du benytte https://myaccount.microsoft.com/?ref=MeControl
Når du har fået en ny kode, skal du huske at tilrette koden på din mobiltelefon, hvis du benytter den til at læse mails. Hvis du benytter Tietgen-WiFi på din mobil, bør du glemme netværket. Derefter kan du oprette forbindelsen igen. Har du andre enheder, der benytter vores systemer, skal du naturligvis også tilrette koden på dem.
Hvis du modtager en mail, om at din kode er kompromitteret, skal du hurtigst muligt skifte din kode. Hvordan du skifter adgangskode, afhænger af om du har fået stillet en computer til rådighed af skolen eller ej.
Krav til kodeord på TietgenSkolen
Koden skal være mindst 15 tegn lang og indeholde mindst 3 af følgende kategorier:
Følgende må ikke indgå:
Hvis du har en computer fra skolen
Din pc
Din pc skal have forbindelse til skolens netværk for, at kodeordskiftet sker uden problemer. Du kan bruges skolens netværk på alle lokationer. Hvis skolen er lukket, kan netværket nås foran hovedindgangen på alle adresser.
Du skal huske, at det er den nye kode, der skal bruges i Canvas.
Evt. andre enheder
Du skal også skifte kode på dine andre enheder (telefon, tablet osv.), som bruges til at læse mail eller forbinder til skolens trådløse netværk.
Oftest bliver du bedt om at skifte koden i programmer til mail, mens du selv skal sørge for at rette koden til det trådløse netværk. Det gøres nemmest ved at gå ind i indstillinger på enheden, finde WiFi og så glemme Tietgen-Wifi. Tilslut det igen med den nye kode.
Hvis du ikke har en computer stillet til rådighed
Som ansat på en uddannelsesinstitution, skal du logge på med dit MitID på de tjenester, hvor du ellers har kunnet bruge dit Unilogin brugernavn og adgangskode.
STIL (Styrelsen for It og Læring) har besluttet, at UniLogin for ansatte udgår, og det betyder, at du fremover skal anvende MitID Erhverv på de sider, hvor du tidligere har anvendt UniLogin (fx Studie+).
Hvilken type MitID, skal jeg vælge?
Brug privat MitID:
Hvis du vælger at bruge dit private MitID i skolesammenhæng, vil MitID fungere, som du er vant til.
Du kan bruge biometrisk genkendelse (ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk), og du skal vælge, om du vil logge på som dig selv eller på vegne af TietgenSkolen ved hvert login.
De fleste vælger løsningen med privat MitID.
Få særskilt MitID Erhverv:
Vælger du at få et særskilt MitID Erhverv, får du et MitID Erhverv brugernavn.
Der er så 2 måder at logge på. Du skal vælge mellem at logge på med en kodeviser eller en adgangskode.
Vælger du at logge på med en kodeviser, skal du taste dit MitID Erhverv brugernavn på computeren og så har du en lille dims, du skal aflæse en kode på. Dit private MitID virker, som det plejer.
Vælger du at logge på med en adgangskode, kan du ikke længere bruge såkaldt biometrisk genkendelse (ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk) på din telefon i forbindelse med godkendelse. Du skal så taste brugernavn og adgangskode hver gang, du skal bruge MitID - uanset om det er er privat eller erhvervsmæssigt. Hvis du ønsker at beholde muligheden for biometrisk genkendelse, skal du have en dedikeret telefon til hvert MitID. Skolen stiller ikke telefon til rådighed.
Hvad skal du gøre?
Skriv til support@tietgen.dk og oplys hvilken type MitID Erhverv du vil have.
For at øge sikkerheden ved adgang til skolens systemer har vi indført to-faktor-godkendelse ved login uden for skolens netværk.
To-faktor-godkendelse betyder, at du ikke kun logger ind med brugernavn og adgangskode, men også skal bekræfte, at det er dig, med en ekstra godkendelse.
Hvis du primært arbejder på skolen og logger ind fra skolens netværk, vil du opleve minimal ændring.
Når du bruger Microsoft 365, for eksempel Outlook, OneDrive eller Word, uden for skolens netværk, skal du godkende med Microsoft Authenticator på din telefon. Det gælder for eksempel, når du logger ind hjemmefra eller arbejder på farten.
Du skal ikke godkende ved hvert login. Når du har bekræftet din identitet, husker systemet dig i en længere periode. Du vil derfor typisk kun blive bedt om at godkende første gang, du logger ind på en ny enhed, eller hvis der er gået længere tid siden sidste godkendelse.
Hvad skal du gøre?
For at kunne anvende to-faktor-godkendelse skal du have Microsoft Authenticator installeret på din telefon. Appen er gratis og kan hentes i App Store og Google Play.
Hvis du er i tvivl om opsætningen, kan du henvende dig til IT-support, som kan hjælpe dig.
Har du ikke en smartphone, eller ønsker du ikke at bruge din private telefon i arbejdssammenhæng, er det muligt at få udleveret en hardware-token. Kontakt din nærmeste leder for at høre mere om denne løsning.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte IT-support på support@tietgen.dk.